fredag den 7. oktober 2011

Farvel og tak!

Kære Allesammen
Efter lang tids grublen, spekuleren, tudeture og stress, har jeg
besluttet at lukke Kleinsmekker. Det er en underlig blanding af lettelse og
vemod, som jeg sidder tilbage med.

Jeg startede Kleinsmekker i efteråret 2006, lige da min kæreste og jeg var
gået fra hinanden og jeg blev alene med vores to børn. Nok lidt satset, men når
jeg sætter mig noget for – ja, så gør jeg det!

Det har været sindssygt sjovt og udfordrende at drive Kleinsmekker. Langt hen
ad vejen har det været en fest, men kombinationen af livet som alenemor og
selvstændig erhvervsdrivende er hård og svær.

Det har store personlige omkostninger, at sætte alt på ét brædt. Man arbejder
ikke bare som selvstændig – man lever det! Og i dét sekund du ikke længere lever
det, er det slut.

Der står jeg nu, for er ikke flere kræfter.

Det har været en fed tid, så TAK for al jeres støtte. I har været fantastiske
og tænk hvor mange heldige små børn, der bliver båret rundt i Kleinsmekkere.
Jeg er sgu stolt!


Kleinsmekker lukker den 30. november 2011

De kærligste hilsner
fra Lotte


3 kommentarer:

Marianne sagde ...

Du har gjort det SÅ godt/smukt! Men jeg vil savne at se nye kreationer fra dig. :)

JemKem sagde ...

Forstår godt din beslutning. Man skal tænke på sig selv og sin familie! Og du er ikke til nogen nytte, hvis du går ned på stress. Forstår godt du er stolt over at have været så tæt på så mange små (og store) guldklumpe rundt omkring vha. dine MTer og RSer :) SUPER godt gået! Og det er stærkt at vide, hvornår man skal trække sig. Hvad vil du så bagefter d. 30. nov.? Uanset, så held og lykke fremover :)

Anonym sagde ...

Suk... Og tillykke...! (Oh ambivalens, din bandit;) ) Tak for alle de smuksakker, du har sat i verden! Faktisk var det billeder af dine kreationer, der fik mig på slyngesporet for et halvt år siden :) Jeg kom tilfældigt forbi en sen aften, husker ikke hvordan, jeg endte der. Men TAK fra Nora (bebs) og mig, vi håber at få fingrene i en, inden du lukker og slukker. (Og tak for din tid, da vi overvejede at købe hus på din vej!)

Rigtig god fornøjelse med de eventyr, der venter på dig forude!

Kh. Anne-H.