tirsdag den 25. november 2008

Nyhedsbrev



Næste runde bliver på søndag den 30. november kl. 21.00.
Runden er åben for alle og de længe ventede Toddler mei tais er endelig klar!

Jeg er også i gang med et par onbuer - bl.a. en med gule stropper og lidt Lærkestof. Pods skal der også til - glæd jer - det bliver ræddi godt ;-)

Billeder følger senere på ugen!


















Vinteren er kommet!


søndag den 16. november 2008

De er nu søde...

Er der noget bedre end sovede børn. Når de så oven i købet ligger tæt sammen og putter - nårh......... Nu vil jeg smutte ind til dem og få sovet lidt!
Nat nat! :-)

Nyhedsbrev




På onsdag den 19. november kl. 21.00 afholder jeg en lille handicaprunde, for alle jer der ikke tidligere har fået fingre i en Kleinsmekker mei tai.

Det første du skal gøre er, at gå ind under FAQ på Kleinsmekker og læse om hvordan du køber en KS-MT. Hvis du har spørgsmål, så spørg FØR onsdag – så er der en god chance for, at jeg kan komme op med et begavet svar ;-)

Husk at der er kortbetaling, så du skal have alle kortoplysninger klar!

Frem til onsdag lægger jeg løbende de MT’er ind der skal med i runden... Følgende er indtil nu sikre:














Kærlig hilsen og fed slyngekarma,
Lotte, Malte og Mikkeline
http://www.kleinsmekker.dk/

lørdag den 15. november 2008

Handicaprunde og lidt afstemning

Lørdag formiddag - jeg sidder og planlægger en Handicap-runde senere på ugen... Nogle af de samme dimser som sidst. Toddlers, pods og onbus i runden efter!

Bare en tanke... Stropperne på KS-mei tai'en er jo gennem det sidste år blevet yderligere polstret ifht. de første modeller... Jeg kredser lidt om at lave stropperne en smule smallere... Smider lige en afstemning, så må I give jerer mening til kende dér!
Jeg har uploadet en masse ny billeder i Galleri IIKleinsmekker. Dem er I nød til at gå ind og se!!

tirsdag den 11. november 2008

Malte kan fløjte!

I går var en god dag... Søde kunder på besøg, pakke en hulens masse pakker, fikse VISAkort på shoppen (det virker igen!), indskrive Maltebarnet på folkeskole, men jeg håber og tror dog stadig på Freinet...

Børnehavebussen kommer ind kl. 16 og jeg havde planlagt det hele, så jeg kunne nå på posthuset før jeg hentede Malte og Mikkeline. Jeg cykler glad afsted hanker p i tasken og drøner ind på posthuset. Smider pakkerne op i burene og danser sgu næsten ud til cyklen igen! yay livet er fedt.
Hm, men hvor filan er mine NØGLER?! Jojo, de hænger da hjemme i køkkenet - argh! Jeg er nød til at forlade Niholaen foran posthuset og halse hjemad, mens jeg får fyret er hel del eder og forbandelser af (jeg undskylder overfor evt. sarte ører, der overførte det ;-). Ind og hente cykelnøgler - småløbe op på posthuset igen og ned til børnehaven. Endelig! Nu er klokken så også kun 16.50 - æv...
Ungerne var heldigvis i hopla og vi smuttede forbi Kvickly og købte is og æg (=pandekager med is, nammenam).

På vej ud af Kvickly stopper Malte og siger: "Mor, jeg har lært at fløjte!" og så fløjter han sgu!!!! Ikke højt, men han fløjter helt rigtigt! Nårh kys og kram og en mor med bævende læber. Min lille elskling er bare så stor!

Pandekager blev gode og spist alle som een. Ungerne blev puttet og jeg havde tænkt, at jeg skulle se lidt fjernsyn eller nette den lidt - men jeg faldt i søvn på sofaen 2 minutter efter jeg havde sat mig ;-)
Vågnede kl 23.30 til Jon Stewarts stemme og smuttede i seng da The Daily Show var slut. Dejlig dag!

I dag er det tirsdag og jeg skal ud og spise brunch med to fantastiske damer! Kys og karma til alle!

søndag den 9. november 2008

De sidste dimser

Så er alle billeder på plads - der blev lige plads til et par ekstra mei tais og 3 nye slynger. Nu skal jeg nok holde inde, det vælter jo bare ud, hehe...
Nyhedsmailen er gået ned, så den dropper jeg at få til at fungere for nu - der er vist heller ikke så mange der ikke ved hvad der sker i morgen, hmm...

De sidste tekster kommer på i nat og i morgen. Jeg har heldigvis min lillebror til at komme og hjælpe mig i morgen med runden - han står for "holde børn i sengen" - just in case at rollingerne ikke har tænkt sig at sove ;-) meeen, de skal til fødselsdag i morgen og jeg sater hårdt på at de er trætte, når de kommer hjem...

Nu skal jeg skisme tilbage til arbejdet (argh, gider ikke skrive mere nu - det sidste, hold uuuud!!!

Kys, nat og over and out!

torsdag den 6. november 2008

Så er der billeder!

Så er der billeder af alle de nye mei tais på shoppen! Du skal gå ind på hver enkelt MT for at se billeder.

Shoppen driller og der arbejdes på det, men det er desværre ude af mine hænder... Kryds lige fingre for at den virker på søndag, ikke...

Jeg skal nok fyre målene på MT'erne ind på shoppen. De nye er ikke toddler-MT'er - de kommer i næste omgang ;-)
En toddler mei tai er et hak større end de almindelige modeller og beregnet til store børn (over 90 cm høje - ungerne, altså ;-))

onsdag den 5. november 2008

Bye bye Palin (pyhhh...)

Whau, så vandt han sgu! I guder hvor jeg håber han kommer til at gøre en [stor] forskel.... Obama. Jeg fik det her billede fra en amerikaner, der har fået fingre i en Smilla MT - hvem hun stemte på, ved jeg ikke, men hun lød glad ;-) (mailen fik jeg i nat).

Det regner her i Valby - jeg ville ellers have taget billeder af de nye MTs i dag, men det får vente - der er ikke noget tag på terrassen, så der er lidt for vådt derude ;-)

Vi har haft den dejligste morgen. Vi har jo en børnehavebus der kører kl. 8.00 sharp, så tiden er ikke rigtig til at forhandle med... Vi havde lidt travlt og mens jeg gjorde mig klar hørte jeg Malte hjælpe Mikkeline med støvlerne: "Kom lille Skat, hold fast i mig - foden ned - sådan -jeg hjælper dig". Så kom begge unger ud til mig helt klar med flyverdragter, støvler og cykelhjelme. "Når vi hjælper hinanden, går det hele meget lettere" - siger den snusfornuftige storebror ;-) (hvor mon han har hørt dét før... Hehe....) . Søde, søde børn!!

mandag den 3. november 2008

Endnu et sneak peek

Endnu et lille kig til lidt af de nye dimser...

Dajlig dag!

I går var en dejlig dag. Vi tog glade og spændte afsted kl 10.30 med vognen proppet til bristepunktet med krea-sager, kager og stof. Efter en fantastisk dag med en hel hær af dejlige damer og blomsterbørn vendte vi TRÆTTE tilbage :-) Udmattede er måske et mere dækkende ord - eller fuldstændig smadrede ;-)

Klokken var 17 og ungerne sov. Jeg bar dem ind og f****** om ikke de SOV lige til kl. 6.30 hertil morgen!!