torsdag den 30. oktober 2008

fredag den 24. oktober 2008

Engelsk version af shoppen

Jeg roder lidt med den engelske version af Kleinsmekker. Med lidt held bliver den færdig til åbningen - indtil da må I leve med rodet - for uhh, hvor det roder, haha!!

Billig porto og lækker fløjl



Jeg har sat portoen på ordre under 300 kr. ned til 25 kr. og samtidig kan du få et par Huggalugs til 70 kr. parret.

Jeg sidder og syer i den skønneste petroleumsblågrønneagtige fløjl... Den er så lækker og dyb i farven ;-)

torsdag den 23. oktober 2008

De der nye mei tais...

Jeg har lavet en ny Klein-smekker mei tai... Den har ikke påsat hovedstøtte som på den gamle model - den har i stedet et let forhøjet panel, der stadig støtter den lille barns hovede og støtter godt op om ryggen på det større barn, som f.eks. SweetLittleMonkey's [fantastiske] mei tais . Panelets bredde og stropperne er identiske med de gamle Kleinsmekkermodeller.
De gamle modeller udgår IKKE - bare rolig ;-) Jeg har lavet 6 nye i de skønneste farver. Lidt nye stropfarver er det også blevet til...

Nå, arbejdet kalder - hav en fantastisk dejlig dag!


søndag den 19. oktober 2008

Syning og musejagt



Nu skal det hele jo ikke gå op i fødselsdag og dejlige unger ;-) Jeg får syet en hulens meget - og det er skægt. Det hele flyder og går legende let - det er sgu en befrielse oven på de sidste 1½ års konstante pres. Økonomien kunne være bedre, 2 mdr. uden indtægt er knap så let at jongere, men hvor der er vilje er der vej, ikke ;-)

I første runde efter pausen, søndag den 9. november, har jeg besluttet kun at have mei tais og ringslynger med. til gengæld har jeg så lavet en helt ny model Kleismekker mei tai. Den er selvfølgelig fin og smuk og helt igennem kleinsmekkersk ;-)

Ringslyngerne får også et bette twist. Du får fra nu af mulighed for at vælge mellem to slyngeskuldre til din ringslynge: Den gode gamle stabile og nemme KS-skulder med 8 læg eller den meget flexible fanned shoulder.

Onbuer og pods regner jeg med at have klar til runden efter...

Jeg roder lidt med noget toddlerhalløj, men skal lige være liiidt tættere på, før jeg beslutter om det holder ;-)

Husk at tjekke GalleriERNE på shoppen. Jojo, de er pladsmangel i det første, så nu har vi to! Tusind tak for alle billederne!!

Btw - se hvad jeg fangede hertil morgen:



Hvide Mis havde holde vagt det halve af natten ved reolen, hvor denne kornfede fætter klogeligt havde gemt sig... Da vi stod op, smed jeg ungerne ud i køkkenet og i samarbejde med kattebarnet fik jeg fanget denne rimelig store husmus i en glas! Det tog dælme lang tid og en hel del oprydning bagefter.

Håber musefætteren har fattet, at der er FARLIGT at være hos os... Kattene var ikke i deres sædvanlige hopla og heldigvis for det - ellers have musen været færdig ;-)

Mikkeline 3 år

I går var en dejlig dag! Min lille Mikkeline blev 3 år. Tænk at det er 3 år siden hun blev født lige her i køkkenet, hvor jeg nu sidder og skriver...


Malte var den første der vågnede og efter at have været ude i køkkenet, for at snuppe en banan, kom han overbegejstret tilbage og fortalte at der lå MANGE gaver ude på komfuret!! Han ville selvfølgelig vække Mikkeline med det samme, men jeg sagde at han bare skulle se om hun stadig sov. Han hviskede meget højt: Mikkeline! Der er GAVER til dig i køkkenet! ;-)

Derefter gik det slag i slag som en rigtig fødselsdag skal gøre. Gaver i sengen, råhygge, lagkage til morgenmad (jojo ;D), en tur i legetøjsbutikken med far, på legepladsen med Jonas og far. Alle glade og i fantastisk humør hele den lange, lange dag.



For Mikkeline sluttede dagen et minut efter aftensmad kl. 18. Hun sad ret og og ned og faldt i søvn. Nårh, min lille store pige...

torsdag den 16. oktober 2008

Hænderne over hovedet!

Jeg syer på livet løs!
Når jeg ikke lige syer, løber jeg rundt med hænderne over hovedet, fordi jeg synes det hele bliver så überfint!

Jeg var dog lige et smut ude i den virkelige verden for at hente lidt kantebånd og kom hjem med en stor pose af materialer, som jeg ikke plejer at bruge... Det pæææænt, hehe... Hvad mon det er...?

Shoppen er blevet ramt en eller anden fejl, der har slette nogle ting og ændret andre. Det er ikke sikkert at I opdager det, men det er en anelse irriterende, hm... Ser om ikke jeg får tid at fikse det i aften.

Jeg har også en masse nye billeder, som skal smides i galleriet! Bliv endelig ved med at sende dem - især af de bæredimser, der endnu ikke er repræsenteret derinde!



Kys og tak!

tirsdag den 14. oktober 2008

Ninja Turtles gør underværker

Det har været et par hektiske og dejlige dage...

Min mor kom i går og besøgte os. Vi trillede ind af indkørslen, min mor kom os løbende i møde - ungerne blev ellevilde! Malte løb en sejrsrunde ud på fortorvet og KLASK, faldt han og knaldede panden i asfalten.

Vi kunne ikke se ham, men jeg hørte en meget høj lyd, der rent faktisk lød som om han slog en prut. Jeg skreg af grin over hans iver, men pludselig kunne vi høre at det sgu nok ikke lige var en bette prut...

Han havde slet ikke taget fra med hænderne og han skreg... Op til mor, ind på sofaen, koldt vand på, blodudtrædninger i øjenbrynet, av, av, av :-(
Han skreg som besat i et kvarters tid og faldt så i søvn. Jeg var ret sikker på at han havde fået hjernerystelse.

Heldigvis vågnede han lidt over en time senere og blev frisk igen. Ondt i hovedet, ja, men ingen hjernerystelse og kun nogle skrammer ved det ene øje. Pyh...

Ninja Turtles i Bedstes taske gør underværker... ;-)

Mikkeline fylder 3 år på lørdag, men gaven fra Bedste fik hun i går aftes! Den fineste prinsessekjole og den lille dame er ikke til at skyde igennem!!

søndag den 12. oktober 2008

Kan I høre stilheden?

Sådan var min udsigt for 3 timer siden (ah, ok lidt snyd, billedet er nogle uger gammelt, men meningen er god nok ;-))

Jeg er lige kommet hjem fra en tur på mountainbike gennem byen! Det er stort og det går hurtigt! Jeg er jo vant til at køre i Niholaen, som har 3 hjul og er rimelig tiltesikker, når den er lastet med 2 styk velnæret yngel ;-)

Ungerne er på båden hos deres far og ja, så skal hans cykel jo med tilbage. Jeg er sikker på, at jeg kørte mindst 50 km/t på de lige strækninger, hehe. Wiiiiiiii!

Malte vokser og alle hans bukser stumper... Jeg kan jo svinge både saks og symaskine, men vil knægten have noget som hans mor møjsommeligt har flettet sammen? Nej.
Fedt for seltilliden, når han højlydt proklamerer at han altså gerne vil have SÅDAN NOGLE BUKSER som man kan KØBE. Fnis...

Nu tager vi sgu op i byen i morgen og prøver bukser til vi segner. Han er simpelthen nød til at have noget, der går bare en lille smule ned over støvlen...

Ahhh... Kan I høre stilheden.............. Kun min elkedel står og knirker og katten spinder.

I går fik jeg ryddet hele mit lille slaraffenland op: 2 sække stof til børnehaven, 1 sæk til de dejlige Blomsterkvinder (vi ses den 2. nov!) og 1 sæk med alt det kaserbare. Der er SÅ fint og ordentligt nu (og PLADS ikke mindst, haha).

Jeg ville dælme gerne vise jer det, men mit kamera, der ellers skulle kunne tåle at blive tabt fra 1½ meters højde, har givet op efter en lille bitte drop på 20 cm og skal en tur tilbage til butikken. Hmm...

Dejlig søndag til alle!

torsdag den 9. oktober 2008

Telefonen ringede aldrig

Telefonen ringede aldrig og så blev jeg nysgerrig! Knægten har haft en dejlig dag - han sover deroppe nu og kommer først hjem i morgen med bussen kl. 16. Min store, store, seje dreng!!

Lillesøster Mikkeline har derimod været MEGET ked af at mangle sin storebror. De plejer at ligge tæt sammenflettede når de falder i søvn, så der var meget tomt i sengen hertil aften... Vi fik læst et par Alfons Åberg historier og snakket og puttet en hel masse. Hun er ok og fin nu, men hun savner Malte.

Alle betalingskortene er oppe at køre nu. Jeg skal lige have regnet på og rettet portoen. Det må blive i morgen. Mine hænder kan snart ikke mere i dag ;-)

Jeg har klippet et mindre bjerg af mei tai-paneler - både til de almindelige og de helt nye MTs. Slyngehaler er også på plads. Det lyder åndsvagt, men jeg bliver sgu helt høj at at tage hul på alle de spritnye stoffer! De har ligget på hylderne så længe og kigget på mig og nu er det endelig NU jeg kan sætte saksen i det! Nammenam (Hø, man skulle nok have været her ;-))

Tager nogle sneak peek-shots snarest...

Ikke mere kaffe i aften. Nat, nat!

Kolonibarnet

Jeg er nu mor til et vaskeægte koloni-barn... Min store dejlige knægt er sendt afsted med sovepose, sovetigeren og en fed lommelygte. De skal sove i børnehaven i aften - hvis han vil og tør...
Han har været så nervøs over hvad der skulle ske. Han har aldrig sovet noge steder alene - uden hverken mor eller far. Jeg er stensikker på at han kommer til at hygge sig hele dagen i dag og det bliver fantastisk at spise pasta med kødsovs i børnehaven i aften - kun de store børn! Men, jeg tror nu han ringer hjem og vil hentes...

Det er overvejende sandsynligt - lidt ligesom når vi har været i biografen - mor og Malte - så har knægten fået nok af film og popcorn efter en lille time og vi tuller hjemad igen ;-). Vi må se om telefonen ringer i aften...

Jeg har lige fået mail fra PBS om, at nu er alle aftaler endeligt på plads med betalingskort til shoppen. Skal vist lige have fat i support til at forklare mig, hvordan jeg installerer skidtet ;-)

Jeg har også endelig lang om længe (jaja, ting tager tid ;-)) fået mig en erhvervsaftale med Post Danmark. Fantastisk system - det kommer sgu til at køre på skinner det her!

Jeg føler mig übertjekket lige nu - lad os håbe det holder, hehe. Nu vil jeg gå ind og rive en masse stof ned fra hylderne. Ringslyngerne står for skud!

- og telefonen har ikke ringet endnu ;-)

onsdag den 8. oktober 2008

Wiiiii, gul fløjl!!

Jeg har lige været i kælderen for at lede efter en sovepose til Malte, der skal på koloni for første gang i sit liv i morgen.

Ikke om jeg kunne finde den?!

MEN - jeg fandt sgu noget gult fløjl - den gode gamle Lærke-gule!! Jeg troede ikke jeg havde mere, men der kan vist lige blive til at par onbuer eller noget... Yippiiii!


Hvad søren gør jeg ved soveposesitautionen... Hm...

mandag den 6. oktober 2008

Talnørderi

En almindelig Kleinsmekker MT består af mindst 28 forskellige stykker stof. Deluxerne en hel del flere.
Udover de 28 stykker kommer: 8 trykknapper, 2 D-ringe og 2 logolabels + en hulens masse fine små på sten på deluxerne.

En Kleinsmekker mei tai vejer lige under 1000 gram. Det tager min. 3 timer at sy en alm. MT op. Deluxer tager min. 4 timer.

Alt fløjl er vasket 3-8 gange før brug alt efter farveafsmitning.

Den første officielle mei tai jeg syede var Astrid MT’en. Den blev lanceret den 20. januar 2007

Der er måske nogen der synes, at KS'erne er pebrede i pris - men så vær glad for, at du ikke skal købe dem på auktion i USA (hvor jeg ikke sælger til). Priserne er flere gange røget op på over 700 USD. Især deluxerne ryger gennem taget. Bloody hell, siger jeg bare ;-)

Jeg har d.d. ene kvinde syet og solgt over:
- 300 mei tais (fordelt på 42 forskellige styles)
- 200 ringslynger (fordelt på 27 forskellige styles)
og ca. 70 podeagier og onbuhimoer (fordelt på 6 forskellige styles)

- og jeg er slet, slet ikke færdig endnu ;-)

søndag den 5. oktober 2008

Nyhedsbrev

Kære allesammen!

Kleinsmekker rører på sig igen... Jeg har fastsat en åbningsdato:
Søndag den 9. november
Det har været intet mindre end fantastisk, at få hvilet hovedet og tænkt nye tanker! Jeg har rigtig mange NYE ting på tegnebordet og den næste måned indtil åbning, bliver det hele omsat til nye fine bæredimser...

En anden og ekstrem dejlig ting er, at når du fra nu af køber en Kleinsmekker-bæredims, ja, så er den allerede pakket og klar og bliver sendt afsted asap! Ikke mere bestillingsarbejde – det slider for hårdt både både jer og mig...

Jeg har snakket med PBS og om en månedstid skulle der være følgende betalingsmuligheder på shoppen:

Dankort - Mastercard - JCB
Maestro - Visa - Visa Electron

Om det kan nåes til åbningsdagen den 9. november ved jeg desværre ikke, men det vigtigste er at det ér på vej...

Det fine galleri er sulten efter flere smukke billeder! Send dine bedste Kleinsmekker-shots til info (a) kleinsmekker.dk, så fikser jeg dem og sætter dem på shoppen.

Udover nye bæredimser og betalingskort er der også andre fede features på vej... Mere om det senere ;-)

Jeg har tilføjet et menupunkt på shoppen: Stof og Tilbehør, hvor jeg har lagt lidt af mit stof, kantebånd og slyngeringe ud til salg. Portoen bliver beregnet manuelt efter vægt.
Jeg vender tilbage med mere info og lækre billeder. Stay tuned!

fredag den 3. oktober 2008

Småt men godt

Min arbejdsplads, hvor jeg tilbringer mange af døgnets timer. Hurra for hjemmearbejde, egen kaffe og eget køleskab. Men damn det kræver disciplin, hehe.

Min søde Malte har tegnet lidt til væggen. Nårh...












Så er vi i luften!

Hehe, jamen selvfølgelig skal Kleinsmekker da have en blog - det er jo så moderne... Jeg længe villet lave en blog tilknyttet butikken, fordi der er så meget jeg gerne vil sige og dele med jer. Om slynger, om børn, om mig, om forretningen, om, om, om...

Nu skal jeg så lige finde en måde, at få hul på hele denne ordstrøm... Men i hvert fald velkommen til min blog, hvor jeg vil forsøge at få griflet alt et ned, der ikke lige er plads til på shoppen.

Kærligst Lotte - aka Kleinsmekkerdamen