tirsdag den 17. februar 2009

Skole, åh den skole...

Go Anders, Go Anders, Go Anders - og jeg mener GÅ ANDERS. Smut pomfrit. Du må videre. Pffft!!!!

Noget helt andet er, at min lille Malte skal i skole... Helt præcist den 18. august! Jeg havde egentlig sat næsen og hjertet op efter Hippieskolen bag Lundbeck, men med alle de søskende der har førsteret kommer det ikke til at ske, så nu skal han på Valby Skole - og det er ikke så ringe endda ;-)

Jeg håber og TROR det bedste! Det kan kun være blevet bedre siden jeg gik i folkeskole... Jebus, huske meget tydeligt den dag i 7. klasse hvor jeg løb rundt om bordene i klassen med min klasselærer i hælene. Et par stykker sang "så går vi rundt om en enebærbusk" og han blev mere og mere rød i hovedet af bar raseri! Det endte med at han gik ned efter den frygtede skoleinspektør med de mange farver brillestel.

GYS - så kan det sgu nok være at jeg fulgte med. Dundertale på kontoret i en halv time - valget mellem at gå frivilligt eller blive smidt ud. Ingen forældre eller anden bisidder til stede. Jebuzzz - de var fandeme ikke rigtig kloge!!! Jeg gik "frivilligt" ud kom ud på en god lille skole på landet.. Pyhhhhhh...

Skylder vist lige at sige, at min gamle klasse, A-klassen, ikke eksisterede året efter. Den blev splittet ud på 8.B, C og D. Det var ikke mig, men klasselæreren der var noget så inderligt galt på den. At jeg røg ud startede vist noget ;-)

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget - ikke sandt? ;-)

Ingen kommentarer: